Hvem er vi
Prime Consult er et konsulenthus med konsulenterne Erik Ditlev Paulsen, Christian Alstrup, Susanne Freltofte og Jane Bering. Vi er kompetente og målrettede og har tilsammen mange års erfaring i at være udførende i ledelse, forretningsudvikling og drift. Vi er certificeret på en række områder, har et stort netværk og er dedikerede til at nå til det ønskede nye udviklingssted sammen.
Holdet bag Prime Consult
-
Erik Ditlev Paulsen
Erik Ditlev Paulsen er certificeret senior projektleder, hvis styrke er at arbejde i krydsfeltet mellem forretningen og IT. Erik har mere end 25 års erfaring med implementering af store komplekse, strategiske projekter med sikker styring og målopfyldelse fra både den private og offentlige sektor. Han har stor erfaring med leverandør- og kontraktstyring, herunder statens K-kontrakter.
Eriks ekspertise er i samspillet mellem projektledelse, virksomhedsledelse, forretningsforståelse, procesoptimering, metodeudvikling, arkitektur, systemudvikling samt test.
-
Susanne Freltofte
Susanne Freltofte er en erfaren projektleder og leder, som drives af at udvikle processer og forbedringer gennem samarbejde med andre med fokus på kerneopgaven og forretningen.
Susannes primære kernekompetencer er: Projektledelse, procesudvikling og optimering, overholdelse af regler, kontrakt- og leverandørhåndtering og styringssystemer, f.eks. kvalitetsstyring og -sikring.
Susannes ekspertise er analyse af data, processer, krav og omsætte dem til løsninger og leverandør- og kontraktstyring.
Susanne er certificeret i kvalitetsstyring, ISO 9001:2000, 13485 (medicinsk udstyr), NATO AQAP; facilitering, træning og uddannelse.
-
Christian Alstrup
Christian Alstrup er en erfaren program- og projektleder, som styrer forretningskritiske programmer og projekter sikkert i mål. Christian har mere end 25 års erfaring med program-, projektledelse og porteføljestyring, samt drift og udvikling af it-løsninger i større organisationer.
Christians ekspertise er implementering af tværgående strategiske it- og forretningsprojekter, og han har stået for store projekter indenfor forandringsledelse af kritiske og komplekse transformationsprogrammer på strategisk, taktisk og operationelt niveau.
-
Jane Bering
Jane Bering er cand.jur. og en erfaren leder inden for både HR og andre forretningsområder.
Janes fokus er udvikling af organisation og mennesker med kunden i centrum. Jane har mere end 20 års erfaring med daglig, taktisk og strategisk ledelse i små og større organisationer - både offentlige og private.
Janes ekspertise er ledelsesrådgivning, rekruttering og fastholdelse samt rådgivning og løsningsmodeller indenfor HR og det personalejuridiske felt.
Jane er certificeret i personligheds- og kognitive test samt processer.